Vi er en sejlmæssig schweizerkniv med mange aktiviteter

Mens novemberkulden og mørke gradvis begynder at krybe ind, er det måske ved at være tid til at begynde at tænke på, hvad du skal lave i 2019, når vejret bliver bedre og solen atter kommer frem på himlen. Du har måske en drøm at sejle, at lære at sejle, at komme rundt i Limfjorden, I de danske farvande eller længere ud?

Prøv og gå på opdagelse på www.virksundsejlklub.dk og se de forskellige aktivitetstilbud i Virksund Sejlklub, hvor drømmen måske kan blive til virkelighed.

Vi er en sejlermæssig schweizerkniv fyldt med aktiviteter af næsten enhver form og smag. Vi er en klub for alle aldersgrupper.

Børn og unge sejlads, seniorsejlads, jollesejlads, kapsejlads og tursejlads for kølbåde er blot nogle af aktiviteterne. Du behøver ikke at råde over båd for at blive del af fællesskabet. Vi har sejlbåde, joller, grej og udstyr, som ligger klar til at blive benyttet.

Du kan komme til Virksund med og uden erfaring. Du kan sikkert komme med som gast hos en af klubbens sejlere og her prøve, om det kunne være noget for dig. Du kan deltage i sejlerskolens aktiviteter eller blive en del af vores jollesejlads.

Du kan også tage tyren ved hornene med det samme, fordi du allerede fuldt ud er afklaret, og melde dig ind i klubben og deltage i de forskellige vinteraktiviteter og opleve samværet med andre. Du er velkommen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *