Vild med Vand 25. maj i Virksund

Vild med Vand arrangementet finder i år sted lørdag den 25. maj. Sejlklubben deltager sammen med Lystbådehavnen, Havkajakklub og Lystfiskere mv. i arrangementet,

Der bliver meget at se på havnen og på vandet. Kom ned og se en båd indefra, hør om hvordan man styre og sejler en sejlbåd eller motorbåd. Se udstillingerne og de åbne fiskerhuse. Få en sejltur i en kajak eller prøv at styre en jolle. Hvad med at prøve Stand Up Paddling og se om du kan holde balancen.

Foreningerne på Virksund havn afholder Vild med Vand arrangement lørdag den 25. maj 2019. Denne del af Vild med Vand aktiviteterne kaldes Havnens Dag. Det er tredje gang, at Virksund er aktiv deltager i det landsdækkende begivenhed.

Havnens Dag har eksisteret siden 2016 og blev i 2017 afviklet med over 1.000 Vild med Vand-aktiviteter i ca. 70 Vild med Vand-havne i hele Danmark. 100.000 gæster besøgte tilsammen de mange Vild med Vand-havne. I 2018 var aktivitetstallet steget til 1.500 og antallet af Vild med Vand-havne til 103.

Sejlklubben har valgt at placere et planlægningsmøde i Virksund den 19. marts kl. 19, så aktiviteter kan koordineres og forberedes nogenlunde betids. der er dog allerede ved at blive truffet aftaler og vi er her i slutningen af februar kommet et godt stykke vej i den overordnede planlægning. 

Meget glædeligt har vi netop fået tilsagn fra Borgmesteren i Skive, Peder C. Kirkegaard, om at han gerne vil komme og åbne Vild med Vand arrangementet. 

Vi forventer mange besøgende i Virksund. Det bliver en festlig dag og vejret bliver godt. Det har vi i hvert tilfælde bestilt! 2019 bliver forhåbentlig et nyt rekordår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *