Juni nyhedsbrev

Bedst som vi troede, at sommeren var på vej, blev det overskyet og regnfuldt. Vi bliver hurtigt forvente med godt vejr. For sidste års vejr var med længder det bedste sommervejr, vi har oplevet længe. Danmark lå badet i sol og varme på dette tidspunkt. Vejret har altid indflydelse på oplevelserne, så det vil altid komme som manna fra himlen, når solen kigger frem i mere end få timer. Jeg læste forleden et sted, at et højtryk var på vej fra Letland og vil ramme os i begyndelsen af juni. Det bliver godt!

Tre hjørnestene i juni. I denne måned afholdes Mors Rundt 15. juni, Sct. Hans 23. juni og så har vi fællestur til Fur 29. og 30. juni.

Vild med Vand arrangementet Havnens Dag blev en festlig og fornøjelig begivenhed. Med borgmesteren fra Skive i spidsen blev arrangementet åbnet kl. 10 ved indgangen til havnen. Kajakker, Stand Up Paddles (SUP), joller, motorbåde og kølbåde var på vandet. På land fiskede børn og barnlige sjæle efter krabber mellem stenmolerne og i Fjordklyngens akvarier. En redningshelikopter fløj forbi Virksund kl. 11 og viste, hvordan de kan redde nødstedte på vandet. Senere blev nødraketter blev demonstreret foran cafeen. Du kunne også få en kort kursus om brug af hjertestarter.

Dagen afslørede atter, at vandet, havnen og fjorden er den bedst tænkelige legeplads for hele familien. Vi tog imod ca. 850 nysgerrige gæster, som er klar til at prøve nogle af mange aktiviteter, som vi har på havnen og i fjorden. Arrangementet blev afsluttet kl. 14 med at en muslingefisketrawler fra Sundstrup sejlede over og hentede nogle af de besøgende på Virksund Havn. Mellem 20 og 30 tog imod dette tilbud. De kunne herefter fortsætte festlighederne på den anden side af Dæmningen. Tak til de mange medlemmer i havn og sejlklub, som assisterede og tog del i arrangementet. Det blev en helt igennem vellykket dag. Er du ikke færdig med Vild med Vand kan du tjekke denne side ud https://www.vildmedvand.dk/ og se billederne i galleriet.

I juni afslutter vi duelighedsundervisningen i Virksund med praktisk eksamen. Er du interesserede i at deltage i duelighedsundervisningen skal du til at overveje at tilmelde dig vinterens teoriundervisning. Læs mere om duelighedsbevis og tilmelding

I juni står havnens og sejlklubbens turudvalg for den årlige Fur tur. Her kan alle sejlere, uanset om der er tale om motorbåde eller sejlbåde deltage. Det er altid morderlig hyggeligt.

I juni er der også tradition for at sejle Mors Rundt. Normalt deltager mere end 60 både i denne kapsejlads på ca. 60 sømil rundt om Mors. Starten går i Vildsund og mål er i Thisted. Flere både fra Virksund vil deltage. Tilmelding sker her https://www.limfjordskredsen.dk/

God juni, Virksund Sejlklub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *