Prøv Keep Sailing til onsdagssejladser i Virksund

Onsdags kapsejladserne i Virksund er nu oprettet som en begivenhed på Keep Sailing App’en.

Når du henter Keep Sailing App’en på din smartphone og opretter din båd (gratis) derinde og tilmelder dig DJS Cup, så er det muligt for alle andre, f.eks. landkrabber, bolværksmatroser og alle andre at følge bådenes vej gennem farvandet, d.v.s. hvor du selv er og hvor alle andre deltagere er på vandet.

Nedenfor er de få og simple trin, som du skal følge for at installere App’en på din smartphone, så du kan deltage med tracking på Keep Sailing:

1) Du skal skal hente App’en Keep Sailing og oprette en Keepsailing konto ( gratis) ved hjælp af din smartphone.

2) Din båd skal tilmeldes i Keep Sailing til onsdags kapsejladserne. Det sker ved at gå ind her: https://keepsailing.net/boatevent?id=4739dc04e7c042b9aaaf79d9737294

3) Din smartphone skal være helt opladt, sat i oplader i båden og/eller sat til power bank. Strømsparefunktion på din smartphone skal kobles fra. Ellers kan du bl.a. risikere, at din telefon løber tør for strøm under sejladsen. 

4) Til Skippermødet eller senest, når du sejler ud af havnen, skal du trykke på “Starte Tracking” knappen på din Keep Sailing App. Herefter kører Keep Sailing, indtil du vælger at stoppe App’en, d.v.s. når du atter anløber havnen efter sejlads. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *