En dejlig dag på vandet – DJS Cup 2019

DJS Cup 2019 blev i år afviklet under de flottest tænkelige temperaturforhold over over Lovns Bredning.

Der var 17 tilmeldte både fra Skive, Hjarbæk, Hvalpsund og Virksund. De udenbys både var ankommet dagen før og lå allerede klar i havnen, da der blev indbudt til fælles morgenmad i klubhuset. Efter skippermøde og kyndig instruktion om bl.a. bane og regler ved bl.a. brug af TV skærm i klubhuset Sejlbådene var delt op i tre klasser. Et løb var for sejlbåde med spiler, et andet løb for sejlbåde uden spiler og så var der et cruiserløb for sejlbåde uden målerbrev.

Lige før første start kl. 10 var der desværre en enkelt sejlbåd, som ramte det lave vand ved slusen og måtte trækkes fri, men ellers kom alle både godt afsted ud af Virksunds snævre farvand. Der blev sejlet rundt på tre udlagte baner, som for hver gennemsejlet bane fik en mindre distance. Hvert nyt baneafsnit blev indledt ved passage af udlagt bøje ved Lystbådehavnen. Det snævre løb omkring Virksund lystbådehavn og sluse giver ofte nogle sjove sejladssituationer, når både passerer hinanden for ud og indgående.

Vinden var mellem 2 og 5 m/s det meste af dagen, men gav gode muligheder for spilersejlads og til at teste sejlergarderoben.

De første både var i mål ca. kl. 1530 og herefter kom bådene i mål over de næste timer.

Efter sejladsen var der præmieoverrækkelse ved klubhuset. Med det gode vejr kunne denne del af arangementet foregå udendørs.

Vinder af spilerløbet blev Kryss – en BB  10 meter fra Skive. Vinder af klassen uden spiler blev Blues – en Knarr fra Virksund. Cruiserløbet havde blot en deltager. Birdsong – en Maxi 84 – som ligeledes fik hædrende omtale. Se den samlede DJS Cup 2019 resultatliste.

Samlet vinder af hele stævnet blev Kryss fra Skive, efterfulgt af Wiley X fra Skive og Blues fra Virksund.

Efter sejlads og præmieoverrækkelse var alle deltagere indbudt til aftenspisning og hyggeligt samvær i klubhuset. 

Tak til alle, som var mødt frem for at dyste på vandet. Tak til alle sponsorerne, som ønskede at støtte DJS Cup.

Den Jyske Sparekasse https://www.djs.dk/privat/

Bådudstyr https://www.randersbaadudstyr.dk/

Struer Sejlerbixen https://www.sejlerbixen.dk/

Palby Marine Københavnhttps://palby.dk/

Nordjysk  Marineservice I Aaalborg  https://nordjysk-marine.dk

Aarhus Sea Shop https://aarhusseashop.dk/

Menu fabriksvej Viborg https://meny.dk/butik/meny-fabrikvej-2

Vin og Vin Viborg https://www.vinogvin.dk/shop/vin-vin-viborg-1068p.html

PH outdoor https://ph-outdoor.dk/shop/frontpage.html

Lihn og Boy Toyota biler, Skals https://www.lihnogboi.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *