Sejlklubben inviterer til velkomst

Velkommen er ikke kun noget, vi siger. Det er noget, vi gør.

Sejlklubben inviterer til velkomstarrangement i klubhuset i marts. Om tilmelding og datoer for arrangementet se nederst i denne invitation.

Vi vil gerne åbne os overfor alle interesserede og invitere alle ind i vores fælleskab. Vi synes selv, at vi har et godt socialt fællesskab, hvor alle – familier med børn, unge, ældre og seniorer er velkomne.

Vi vil selvfølgelig gerne dele vores gode aktiviteter og fællesoplevelser med jer. Vi arrangerer bl.a. fællesture, kapsejlads samt børn og unge sejlads. Vi underviser i motorlære og indmåler både og sejl. Vi har professionelt slibeudstyr, når bådene skal klargøres.

Vi holder selvfølgelig foredrag og afholder fester. Vi har også en mentorordning for nye bådejere i Virksund, som indebærer, at du kan få en sejlerven, som hjælper dig tilrette i Virksund. Har du allerede benyttet dig af denne mulighed?

Vi er stolte af vores sejlerskole, duelighedsundervisning og pigesejlads og vil gerne fortælle, hvordan man igennem disse aktiviteter i samarbejde kan gøre dig dygtigere som sejler. Alt dette og meget mere kan du læse om på https://www.virksundsejlklub.dk/.

Derfor har vi allerede i direkte mail inviteret alle nytilkomne bådejere i Virksund til velkomstarrangement i Virksund Sejlklub.

Arrangementet finder sted i klubhuset i Virksund. Der vil være to muligheder for at deltage, idet arrangementet afholdes både søndag den 1. marts i tidsrummet kl. 14 – 1630 og onsdag den 4. marts i tidsrummet kl. 19 – 2130. Vælg den af de to dage, som passer dig og din familie bedst. Vi serverer kaffe og kage under arrangementet.

I forbindelse med arrangementet vil vi byde alle nye i Virksund velkommen og fortælle mere om vores aktiviteter og arrangementer.

Alle andre interesserede, bådejere og medlemmer er også velkomne til at komme og deltage i et af de to arrangementer. Dette kræver dog tilmelding og oplysning om, hvor mange personer I kommer.

Tilmelding sker på adressen jenskofod@live.dk eller ved at benytte formularen nedenfor.

Jeg vil gerne deltage i Virksund Sejlklub i velkomstarrangement.

Marker nedenfor, hvilken dag, du ønsker at deltage.

Søndag den 1. marts kl. 14Onsdag den 4. marts kl. 19

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefonnummer er:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *