Nye vedtægter og pejlemærker på generalforsamlingen

Nye vedtægter blev stemt igennem og pejlemærker for klubben blev præsenteret på generalforsamlingen. 32 medlemmer var mødt frem lørdag den 1. februar, hvilket er meget positivt og svarer til godt en tredjedel af klubbens medlemmer.

Referatet fra generalforsamling 2020 kan læses her.

Generalforsamlingen blev indledt med at udpege dirigent og referent. Både Kristian Brøns og Kenneth Stjerneby Mortensen tog mod valget. Tak for jeres indsats under og efter generalforsamlingen.

Formanden gav herefter sin beretning til generalforsamlingen. Præsentation af formandens beretning kan ses her.

I fortsættelse af beretningen blev en række udpegede medlemmer takket for deres store frivillige indsats. Du kan læse mere herom i selve referatet.

Kassereren fremlagde herefter sejlklubbens regnskabsresultat 2019 og budget 2020.

Nye vedtægter for sejlklubben blev vedtaget af generalforsamlingen med klar majoritet. Vedtægtsændringerne blev gennemgået ved anvendelse af oversigt over nye og gamle vedtægter. Vedtægterne gældende for 1. februar 2020 kan læses i sin helhed ved at trykke her.

Til bestyrelsen er der videre genvalg til kasserer Vibeke Stjerneby Mortensen samt til Kenneth Stjerneby Mortensen og Susanne Fogtmann. De blev alle tre genvalgt for en ny to-årig periode. Bent Pedersen blev indvalgt som ny suppleant for et år. I udvalgene skete en række udskiftninger. Alle indvalgte i sejlklubbens forskellige udvalg 2020 kan ses af oversigten.

Sidste år blev det besluttet at udarbejde og fremlægge forslag til pejlemærker for klubben. Bestyrelsen har arbejdet med disse pejlemærker gennem 2019 og er kommet frem til fire pejlemærker, som sætter en retning for sejlklubben opgaver og aktiviteter i de kommende år. Pejlemærkerne skal hjælpe bestyrelse, medlemmer og klub til at holde fokus på det rigtige og det som virker. Pejlemærker 2020 findes her og præsentation af pejlemærkerne 2020 kan ses her.

Alle dokumenter fra generalforsamling 2020 er samlet under sejlklubbens møder.

Bestyrelsen takker alle fremmødte for en god generalforsamling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *