Nyhedsbrev marts 2020

Velkommen til marts måneds nyhedsbrev. Vanen tro samles op på nogle af de ting, som sker i og omkring Virksund Sejlklub. Det er nu blevet sæson for generalforsamlinger og forberedelser til sejlersæson. Vi plejer også at afholde foredragsaftener i begyndelsen af året og traditionen tro fortalte Kaj Bach Pedersen i år – i slutningen af februar- levende og interessant om hans tid ved Sirius patruljen. At han så på et tidspunkt under en patrulje midt i den øde ismark var ved at blive spist af en isbjørn gjorde det hele en smule mere spændende!

Vi begynder derfor denne måneds overflyvning med at afrunde generalforsamlingen i sejlklubben. Det var glædeligt, at over 30 medlemmer dukkede op. For bestyrelsen har det overordentlig stor betydning, at medlemmer viser interessere for klubbens arbejde og møder op.

Klubben fik vedtaget nye vedtægter, som kan studeres nærmere her https://www.virksundsejlklub.dk/din-klub/virksund-sejlklubs-vedtaegter/. Bestyrelsen er glad for at det lykkedes at få godkendt de nye vedtægter, som indebærer, at vedtægterne opdateres, så de bliver up-to-date, d.v.s. tidssvarende. Opdateringen er selvsagt sket i respekt for medlemsdemokratiet og med ønske om større grad af åbenhed. Ingen af opdateringerne er til ugunst for medlemmerne. Bl.a. tydeliggøres ansvaret i klubben, der fastsættes længere tidsfrister og der tages selvfølgelig også hensyn til GDPR reglerne.

Sejlklubben fik også fire nye pejlemærker. Formålet med pejlemærkerne er at sætte en retning for sejlklubben. Hvor er vi og hvor skal vi hen? Vi vil gerne fortælle om sejlklubbens virke, kerneaktiviteter og kendetegn. Vi vil også gerne fortælle, hvordan vi fortsat vil udvikle sejlklubben og at vi er en åben og aktiv sejlklub, som for interesserede og medlemmer er nem at komme i kontakt med.

Vi vil gerne have flere ud og sejle. Vi vil fortsat gerne være en sejlklub for alle. Vi vil være en stærkere klub med råd til vores aktiviteter og så vil vi gerne fokusere på sikkerhed til søs og godt sømandskab.

Enkelte udvalgsposter blev ændret. Især skal nævnes, at Turudvalgets besætnng blev ændret og har allerede trukket i arbejdstøjet.

Det sidste, som skal siges om sejlklubbens generalforsamling, er, at Vibeke Stjerneby Mortensen, Kenneth Stjerneby Mortensen og Susanne Fogtmann blev genvalgt for en ny to-årig periode, mens Bent Pedersen blev indvalgt som ny suppleant. Regnskabet for 2019 ser tilfredsstillende ud og klubben samlede aktiver er øget en smule det seneste år.

Bestyrelsen har besluttet at indkøbe endnu en rigmåler til vanter mellem 8 og 10 mm. Vi har nu to rigmålere fra 6mm op til 10 mm. Det betyder, at man kan kontrollere sin mast og rig ved sæsonens start og dermed få mulighed for at opnå et lidt bedre trim, såfremt det ikke hidtil har været i vinkel. Du kan læse mere om brug af rigmåler her https://www.virksundsejlklub.dk/din-klub/virksund-sejlklubs-rigmaaler-kan-laanes/

Sejlklubben har her i januar indledt et samarbejde med Fjordklyngen, hvor vi gerne vil samarbejde om aktiviteter. Sejlklubben har et håb om, at dette samarbejde kan udvikle sig over tid.

Årets forskellige aktiviteter er nu lagt på https://www.virksundsejlklub.dk/din-klub/i-kalenderen-finder-du-klubbens-aktiviteter-og-begivenheder/, hvilket betyder, at du kan se, hvornår de enkelte arrangementer finder sted i sejlersæsonen. Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ud for Vild med Vand 20. juni.

Du kan læse nærmere om aktiviteterne omkring Virksund her https://www.virksundsejlklub.dk/din-klub/aarets-aktiviteter-i-virksund-og-limfjorden-2019/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *