Ingen klub koordineret onsdagssejlads 6. maj, men mulighed for at sejle Corona Cup

Vi kan ikke sejle onsdags kapsejlads som planlagt 6. maj. Alternativet er at sejle Corona Cup til Theas Have på tid.

Dansk Sejlunion har i dag – 4. maj – fordelt en mail til alle formænd og kapsejladsudvalg under overskriften skærpede anbefalinger vedr. kapsejlads under gældende Corona-restriktioner.

De skriver i mailen, at ”det er ikke muligt at have aktiviteter, kapsejladser eller andet med flere end 10 personer – uanset om disse inddeles i grupper”.

Dansk Sejlunion skriver videre, at de i de seneste uger har anbefalet, at ”klubberne på lokalt plan kunne afvikle mini-konkurrencer med 10 deltagere på en startlinje, samt at flere kunne deltage, hvis deltagerne blev inddelt i flere, mindre grupper, som kunne startes efter hinanden”. Virksund Sejlklub har hidtil planlagt at afholde onsdagssejlads 6. maj efter disse anvisninger.

Denne anbefaling må Dansk Sejlunion desværre ændre efter instruks fra Politiet. Det betyder, at der i en mini-kapsejlads kun må deltage 10 personer. Det kan derfor ikke lade sig gøre at afvikle flere starter á 10 personer efter hinanden, d.v.s. flere løb med forskudte starter.

Denne præcisering er således en ændring af Dansk Sejlunions hidtidige anbefaling. Det betyder, at den planlagte onsdagssejlads ikke kan gennemføres.

Sejlklubben ved at sejlere efter eget ønske og behov tager en sejltur onsdag, hvor man efter eget valg sejler Corona Cup på tid, fx frem og tilbage til Theas Have. Tidtagning sker efter reglerne for Corona Cup, som kan findes under https://www.virksundsejlklub.dk/2020/04/21/corona-cup-indstiftes/ og https://www.virksundsejlklub.dk/kapsejlads/

Vi håber, at vi snart kan vende tilbage med mere positiv information.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *