Nye Covid-19 indskærpelser fra 6. januar 2021

Virksund sejlklub har indtil videre aflyst alle klubaktiviteter, der foregår indendørs i klublokalerne i Virksund. Det indebærer, at eneste aktivitet, som fortsat står åben for afholdelse, er generalforsamling lørdag den 6. februar 2021. Stillingtagen til flytning af generalforsamling sker efter 17. januar 2021.

Retstriktioner gældende for hele landet fra  6. januar 2021 til foreløbigt 17. januar 2021

Det ser ud til, at vi pt. desværre bevæger os mod yderligere skærpelser end lempelser. Vi bakker naturligvis op om myndighedernes beslutninger og efterlever de til enhver tid gældende retningslinier. 

Her er en oversigt over de seneste indskærpelser.

  • Forsamlingsforbuddet er fra 6. januar sænket til 5 personer med virkning fra den 6. januar indtil foreløbigt den 17. januar. Det er det hidtil laveste forsamlingsforbud i Danmark. 
  • Afstandskravet er øget til 2 meter. Det betyder, at vi inde som ude skal holde mindst to meters afstand til hinanden.
  • Det er fortsat muligt at gennemføre udendørs aktiviteter under iagttagelse af afstandskrav og antalet af forsamlede mv.
  • Muligheder for at gennemføre generalforsamling under visse skærpede retningslinier er nu udelukket. Generalforsamling kan kun afholdes online som webinar.

Foruden ovenstående gælder forlænges følgende retningslinjer for hele landet, foreløbigt frem til 17. januar 2021.

  • Alle indendørs idrætsanlæg – herunder klubhuse og klubbernes andre bygninger – skal holdes lukket.
  • Drives der spisested fra klubhuset må dette i perioden kun foregå som takeaway.
  • Masker skal bæres på alle offentlige områder indtil foreløbigt 28. februar.

Der kan læses mere om Dansk Sejlunions Covid-19 retningslinier og indskærpelser ved at trykke her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *