Flere nye sejlere

Virksund Sejlklub har flere sejler og vandsportsaktiviteter, som kan lokke unge og ældre på vandet.

SUP afprøves fra strandkanten

I år starter fem medlemmer med at sejle Stand Up Paddle i Sejlklubben. Netop nu laves beslag til at paddle boards kan ligge i sejlergaragen, hvor vi normalt opbevarer sejlergrej og joller. Er du også interesserede i at sejle eller prøve Stand Up Paddle, er du velkommen til at henvende dig til sejlklubben

Klubbåde ved honnørkajen

Lystbådehavnen har fuldt hus. Alle havnepladser er p.t. besat. Det er selvsagt meget glædeligt, men betyder samtidigt at nogle allerede er skrevet op på venteliste. Hvis du har et ønske om at komme til Virksund og sejle, og hvis du mangler en havneplads, bør du ikke tøve med at kontakte lystbådehavnen.

Har du ikke båd, men har lyst til at afprøve dine sejlerevner, er du altid velkommen til at komme ud i Lystbådehavnen og tale med sejlerne. Du kan også henvende dig til sejlklubben, så vil vi prøve at skaffe dig en hyre. Du kan også tilmelde dig gastebørsen

Børn på vej i Megin jolle

Børn og unge kan også prøve og sejle. Det foregår på Nørresø i Viborg. Vi sejler hver torsdag. Første gang 6. maj. Vi mødes ved FDF Sejlercenter. Børn som kan svømme 200 meter, er velkomne til at deltage. Vi er både unge og ældre instruktører, som er klar til at byde dig velkommen. Det er godt og trygt. En vigtig del af aktiviteten er, at børnene føler sig trygge og at de nyder fællesskabet og samværet med andre på vandet og på land.

Vi er ved at starte sejlersæsonens sejlerskole og pigesejlads og praktisk duelighedssejlads, som fører frem til en duelighedseksamen. Onsdagssejladserne er netop skudt i gang. Der sejles hver onsdag. Kl. 1825 starter skippermøde ved klubhuset. Det er altid godt at komme lidt før, så kapsejladsbanen kan aftegnes mv. På nuværende tidspunkt er 22 sejlbåde tilmeldt onsdagsejlads. Du kan tilmelde dig her.

    Skippers for- og efternavn (skal udfyldes):

    Din e-mail (skal udfyldes):

    Bådens navn og bådtype (skal udfyldes):

    Sejlnummer (skal udfyldes):

    I løb med spiler eller uden spiler (udfyldes):
    Med spilerUden spiler

    Gyldigt målerbrev 2021:
    JaNej

    Mere glædeligt er det, at nye sejlbåde og besætninger i år har lyst til at deltage. Selv om du endnu ikke er tilmeldt, er der fortsat plads til at deltage. Du kan tilmelde dig onsdagssejlads her. Ud over at sejle hver uge, så opøves dine færdigheder som sejler, ved at deltage på regelmæssig basis. Onsdfgassejlads er også fællessskab. En meget vigtig del af onsdagsejladserne er også det sociale fællesskab. Vi mødes alle efter sejladsen i klubhuset. Her bekendtgøres resultatet af kapsejladsen, samtidig med at besætningerne taler om sejladsen og nyder en ostemad, en pølse eller en øl.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *