Familiedag i Virksund i februar

De senere år har sejlads med børn og unge foregået på Nørresø i Viborg. 20 – 25 børn har i 2021 været på vandet i Viborg. Udviklingen har været positiv og flere og flere kommer til søen for at deltage. Sejlads på Nørresø sikrer, at børn og unge kan tage de første sejler skridt og blive fortrolige med joller og vand. Du kan læse mere om børn og unge sejlads her: https://www.facebook.com/search/top?q=ungesejlads%20viborg
 
På opfordring inviterer Virksund Sejlklub nu til familiedag i Virksund. Vi samles i klubhuset søndag den 27. februar 2022 med start kl. 10. Familier med børn er velkomne til at komme og deltage. Du behøver ikke at være medlem af klubben for at deltage. Vi påregner at slutte programmet lidt over middagstid.
 
På familiedagen vil sejlklubben komme med oplæg til de mulige tiltag og præsentere klubbens grej. Her vil vi tale sammen om de evt. videre muligheder for aktiviteter. Mon ikke der serveres kaffe og sodavand denne dag.
 
Er du og din familie interesseret i at høre mere, så mødes vi den 27. februar kl. 10 i Virksund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.