Nyhedsbrev maj – sejleraktiviteterne er i gang

Sejleraktiviteterne på vandet er startet. Cafeen er også åben og lørdag den 7. maj afholdes standerhejsning. Kom og deltag i dette sædvanligvis hyggelige arrangement.

Klubbådene er begge sat i vandet. Sejlerskole og pigesejlads er startet. Aktiviteterne starter henholdsvis tirsdag den 3. maj og mandag den 16. maj. 

Duelighedssejlads er indledt i Hjarbæk havn torsdag den 28. april og fortsætter torsdag den 5. maj 2022 i Virksund. 11 kursister deltager på kursus. Den egentlige sejladstræning i bådene starter torsdag den 12. maj.

Lørdag den 30. april blev en række sejl målt op af sejlklubbens målermænd.

Onsdagssejladserne startede helt efter traditionen med tune up 28. april. 11 både kom til start og fik prøvet sejl,rig og båd under rimelig gode vejrforhold. 

Senere påregner vi at starte med Stand Up Paddle. Dette spændende initiativ vender vi tilbage til, når tre medlemmer har været på kursus midt i maj.

Børn og ungesejlads starter på Nørresø i Viborg henholdsvis 2. og 5. maj. Vi mødes ved Sejlercentret kl. 17. Mandag den 2. maj starter søpiraterne med begyndersejlads. De mere øvede starter torsdag den 5. maj.  Alle er i øvrigt velkomne til at dukke op til standerhejsning 1. maj kl. 13. Du kan læse mere om børn og ungesejlads viborg her: https://www.facebook.com/ungesejladsViborg

De første aktiviteter under Limfjorden Sejlsport er sat på skaft. Der har været afholdt bestyrelsesmøder i april og hjemmeside – https://limfjordens-sejlsport.dk/ – og facebook side – https://www.facebook.com/groups/1008313380029535 – er idriftsat.

Til slut vil sejlklubben blot håbe på, at vi får en helt igennem fornøjelig og oplevelsesrig sejlersæson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.