September er fyldt med aktiviteter, nyt nyhedsbrev.

September blev i gamle dage kaldt fiskemåneden. Det skyldtes, at man netop i denne måned hvert år fiskede store mængder fede høstsild op af havet. Sildene blev nedsaltet og gemt til vinteren. Sild var også en kærkommen faste spise uden for Danmark. Netop denne store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks position som stormagt i 1600-tallet.

September går netop lidt i fisk. For ”septem” betyder på latin syv. Ifølge den romerske numa-kalender var september den syvende måned. I dag i nutidens tidsregning er september ophøjet til niende måned. 

Uanset syv eller ni, så er september fyldt med aktiviteter og begivenheder.

Onsdagskapsejlads i september starter tidligere

Fra onsdag den 31. august og til slutningen af september starter onsdagssejladserne en halv time tidligere på grund af vintermærkets komme. Det hele fremrykkes med andre ord 30 minutter. Det betyder, at vi afholder skippermøde ved klubhuset kl. 1755 og første start går. kl. 1820.

Turbøje ved Ulbjerg er forsvundet

Turbøjen ved Ulbjerg er p.t. forsvundet. Elo og Dan har været på positionen og identificeret anker og kæde. I nær fremtid dykker Jens-Henrik Thrane ned på 3 ½ meter vand og får ankerkæden op, så den kan bindes i ny bøje ved Ulbjerg.

Broreglementerne for Aggersund og Vildsundbroen ændres fra 1. september

Vejdirektoratet har i samarbejdet med Søfartsstyrelsen ændret broreglementerne fra 1. september. Sejlklubber i Limfjorden, Limfjordens Sejlsport og Dansk Sejlunion har kommenteret udkast og fået positive ændringer igennem. Læs de nye reglementer,, hvor især åbningstider og -frekvens ændres omkring myldretiderne.

Sejlersæsonens afslutning og standerstrygning markeres 7. oktober

Virksund Sejlklub og havn markerer sejlersæsonens afslutning på sejlersæsonen med standerstrygning fredag den 7. oktober kl. 1700. Vi inviterer alle interesserede, herunder børnefamilier, kæreste, hustru eller ledsager mv., til at deltage i denne ceremoni, hvor klubstanderen fires ned at fra masten. Tag gerne din hustru, kæreste eller ledsager med.

Efter standerstrygning inviteres alle til hyggeligt samvær og spisning i cafeen. sejlklubbens medlemmer til arrangement i klubhuset.

Vi forventer at kunne sammensætte et program med musik og buffet til attraktive priser. Vi håber, at mange har lyst til at deltage. Alle kan deltage i denne del af arrangementet. Tilmelding er påkrævet. Opslag kommer senere.

Bemærk dog. at der fortsat kan sejles efter standerstrygningen.

Vestjysk Bank Cup lørdag 24. september

Det er en god tradition i Virksund Sejlklub at afvikle kapsejlads for alle interesserede en lørdag i sidste del af sejlersæsonen. I år finder kapsejladsen sted lørdag den 24. september. Sidste år havde 15 både tilmeldt sig den traditionsrige trekantsejlads i Lovns Bredning. Det blev en god dag på vandet, hvor de sidste både var i mål omkring kl. 16. Kort efter blev afholdt præmieuddeling.

Lystbådehavnen stiller også i år velvilligt gratis bådpladser til rådighed for udenbys sejlere og giver ligeledes mulighed for gratis kranløft. Cafeen arrangerer morgenmad før skippermøde. Læs mere om kapsejladsen her: https://www.virksundsejlklub.dk/2022/08/10/vestjysk-bank-cup-i-virksund-loe/

Mandetur, træskib og kapsejlads

I uge 37 tager rigtige mænd atter på tur til bl.a. Løgstør og Aalborg. Den traditionsfyldte mandetur afvikles fra onsdag til søndag. Du kan læse mere om tilmelding og se program i siden.

Uge 37 er også normalt lig med træskibssejlads i Limfjorden. Der er ofte sejlere, som følger skibene på noget af deres tur med start i Løgstør, videre til Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur og Skive.

Fjordfræseren for kølbåde afvikles lørdag den 4. september. P.t. er to både tilmeldt fra Virksund.

Velkomstarrangement i oktober i Virksund

Virksund Sejlklub og Lystbådehavn inviterer nye sejlere og andre interesserede til velkomstarrangement i Virksund onsdag den 26. oktober kl. 19. Til arrangementet vil sejlklub og havn gerne fortælle mere om aktiviteter og bådpladser mv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.