Vestjysk Bank Cup blev gennemført i flot efterårsvejr.

Vestjysk Bank Cup blev gennemført med fejende flot efterårsvejr. Høj solskin og venlige temperaturer gav håb om en god dag på fjorden. Det gode vejr lokkede også mange mennesker ud i det fri for at kigge på sejladsen.

Også sejlerne nød vejret, da sejladsen ud på eftermiddagen var færdig.

Efter morgenmad og skippermøde var tolv både med besætninger klar til at stævne ud i Lovns Bredning. Første startende båd var en Nordisk Folkebåd Athene II kl. 10. Derefter gik det slag i slag og sidste båd forlod Virksund Havn lidt over kl. 11. Kapsejladsen blev gennemført med respit start, udregnet efter den enkelte båds handicap, 

Da den første kapsejladsbøje nord for Ulbjerg blev passeret af bådene begyndte vinden at flove, så Lovns Bredning på et tidspunkt stod sejlblank. Ingen vind. Nogle sejlere var i tvivl om, hvorvidt de

 sejlerede fremad. En halv time senere friskede vinden en smule op og kapsejladsen kunne med hiv og sving afsluttes ud for Virksund på en afkortet bane. De sidste både kom i mål omkring kl. 17.

Overalt vinder blev Niels Dolberg og besætning fra Skive Sejlklub. I løb uden spiler kom Kanalje – en Knarr – først. Skipper på båden er Kristian Petersen fra Skive Sejlklub. I løb med spiler vandt Niels Dolberg i Wiley-X en Melges 24.

De samlede resultater af kapsejladsen findes her: Resultatliste Vestjyske Bank Cup 2022.

Virksund Sejlklub vil gerne takke alle sponsorer, som gør det muligt at afholde dette stævne. Tak til Vestjysk Bank i Skals, Vinoble i Viborg, Meny på Fabriksvej i Viborg, Randers Bådudstyr samt Viborg Bryghus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *