Hvad er et nonnebryst og en præstepik på en båd?

Hvorfor hedder det styrbord og bagbord, og hvad er nonnelår og en præstepik egentlig for noget på et skib? Det får du svar på om lidt, hvis du læser videre.

Når du sejler med køl og skal begynde og kommunikere til søs, så kan nogle maritime udtryk virke som volapyk eller kaudervælsk tale. En vandhane var nok heller ikke fra starten et almindeligt kendt ord. men formen og udtrykket giver i dag mening for de fleste.

Nogle af de danske maritime ord stammer fra hollandske søfarende eller er engelske låneord. Nogle stammer fra Vikingetiden, mens andre ord og udtryk blot er blevet til noget, fordi de er sjov, morsomme og præcise eller gemmer sig bag en god forklaring.

De fleste i Danmark er opflasket med færgefart og skibstrafik i Danmark. De kender lige netop nogle få udtryk, som gør det muligt at finde rundt på skibet. Vi er fortrolige med sproget, når det over skibets højtaler annonceres, at ”restauranten befinder sig på forrest i skibet på promenadedækket” eller at ”landgang sker fra vogndækkets agterende”.

Mange har sikkert oplevet at blive korrigeret på båden fra maritimt kyndige. ”Nej, det hedder ikke at krejle, men at kvejle tovværk”. En kællingeknude er heller ikke et skældsord. ”Jeg går lige ned i køkkenet”! Forkert. På et skib går du ned i kabyssen. Du går heller ikke ned på dit værelse, men ned i dit lukaf.

Kalder du fenderne på siden af båden for puder, kan de mere maritimt kyndige få sig et billigt grin. Kalder du reb og tovværk for snore, kan du også blive udsat for forbigående spot og spe.

Under sejlads bliver du måske bedt om at springe ned og tage bakstørnen. Det betyder ikke, at du skal tage din pibe frem, gå hen agter og tage en stopper. Du er blot blevet bedt om at tage opvasken.

Kan det ikke være lige meget med de mange udtryk? Vi forstår alligevel hinanden. Jo, måske, men det er immervæk en både praktisk og præcis måde at tale sammen på ombord. Det giver i tilgift lidt street credite blandt sejlere at kunne lidt af stammesproget. Du dumper vel heller ikke ind og får et job på et apotek eller som læge, uden at kunne de forskellige medicinske udtryk og sætninger. 

Alle sejlere elsker, når foråret kommer og vi kan klargøre båden. Båden står stadig på beddingen. Bunden skal males og fribordet vaskes og poleres.

Masten og bommen monteres og fastgøres på båden. I gamle dage satte man masten på kællingen. Det kaldte man den jernfod, hvor masten blev placeret på kølsvinet, som var et kraftigt stykke langsgående tømmer i bunden af skibet.

Du skal heller ikke blive forskrækket, hvis du bliver bedt om at hive i barmen, når sejlet skal rigges til eller sættes på mast og bom. Du vil måske strækkehals og virre lidt med hovedet, men det er der ikke grund til. Barmen er simpelthen blot sejlets hjørne.

Når vi netop er kommet til denne afdeling af det maritime sprog, så er nonnebryster slet og ret en budding, og et nonnelår en aflang fender. En pariserrøv er en ankerkugle sammensat af to cirkulære skiver vinkelret på hinanden. Og en præstepik er et lille merlespir med jernspids og træhåndtag.

Der findes også nyere maritime ord. Nå du ankommer til en havn, så har du måske behov for at udføre bagerposenavigation. Det er et udtryk for at du skal op til bageren og finde ud af, hvilken havn og by du er ankommet til.

Mange har sikkert undret sig over, hvorfor det hedder styrbord og bagbord og ikke højre og venstre på et skib? Det har en logisk forklaring.

I vikingetiden sad roret ikke bagerst på skibet. Dengang var styreåren placeret på højre side af skibet. Højre side blev valgt, fordi de fleste mennesker er højrehåndede, og har flest kræfter i højre arm til at holde styreåren. Bord betyder side, plade eller væg, og således kom højre side af skibet til at hedde styrbord.

Når styreåren sad i højre side, lægges skibet til kaj i venstre side. På oldnordisk findes bakki eller bakka, oversat til et sted, hvor skibe kan lægge til og deraf navnet bagbord.

Det er i øvrigt ikke en såkaldt søforklaring. Søforklaring blev brugt som udtryk af vikingerne, når de skulle forklare deres koner, hvad de havde lavet, mens de var på togt.

Ikke så få ægteskaber har lidt skibbrud på grund af lidt for fantasifulde og utroværdige søforklaringer.

Når alt kommer til alt, så tag det roligt og lad dig ikke afskrække. Du skal nok lære de mest almindelig og brugbare maritime udtryk at kende hen ad vejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *