God jul og godt nytår

Julen står for døren og endnu et år er ved at slutte. 2022 blev året, hvor vi kunne vende tilbage og sætte fuld kraft på vores aktiviteter uden at skulle tage hensyn til corona. Vi har næsten allerede fortrængt det, men påvirkningen af pandemien har i de seneste år forhindret at vi kunne gennemføre vores aktiviteter i fuldt omfang. Nu er vi som klub tilbage på vanlige omdrejninger og godt for det.

Vi har de senere år opnået en betydelig medlemsfremgang. Det er godt, fordi flere medlemmer skaber flere og varierede aktiviteter. Fremgangen tilskriver jeg klubbens aktiviteter, men skyldes især de mennesker, som findes i klubben. Vi møder vores nye medlemmer med åbne arme og inviterer dem med i fællesskabet. Den positive tilgang forplanter sig som ringe i vandet.

Tusind tak for jeres imødekommenhed og engagement i 2022, vi ser frem til samarbejdet med jer alle i 2023.

God jul og godt nytår fra Virksund Sejlklubs bestyrelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *