Nytårskur i sejlklubben 11. januar 2023

Onsdag den 11. januar afholder sejlklubbens den traditionelle nytårskur.

Nytårskuren er en meget gammel dansk tradition. Den går i hvert tilfælde tilbage til Frederik den Tredje. Den gang måtte alle komme op på slottet, hvor man stod i rækker langs salens vægge og kunne se den kongelige familie og hoffet spise. Arrangementet ophørte med Christian den Sjette i f.m. flytning af den kongelige residens til Christiansborg. I stedet kunne man nu som borger komme og lykønske majestæten og de kongelige og aflevere gaver og nytårsvers.

På Christiansborg blev nytårsgratulationerne gradvis sat i system og efterhånden begrænset til bestemte personer og grupper. Traditionen holdes fortsat i hævd og ovenikøbet i dag ses i fjernsynet.

Her i Virksund er nytårskuren som nævnt efterhånden også en tradition. Ikke fordi vi møder op i fineste puds, spiser den flotteste middage, er på TV eller annoncerer det i dagspressen.

Vi inviterer klubbens frivillige på mail. Vi møder alle op i det tøj, som vi har det godt med at gå i. Vi spiser normalt skipperlabskovs og nyder øl og snaps i afpassede mål. Det er vores måde at takke klubbens frivillige. Når vi går hjem efter klubbens nytårskur, får alle inviterede deltagere en mindre nytårsgave med i hånden.

Beskedent, men dog et udtryk for taknemmelighed. Vi gør det, fordi det er hyggeligt at mødes under uformelle rammer og fordi vi som klub gerne vil takke for den støtte og hjælp vi har fået og får fra klubbens frivillige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *