Har du lyst til at levere en indsats for fællesskabet?

Vi bliver flere og flere i sejlklubben. Vi er nu 140 medlemmer. Det er i sig selv glædeligt. Det betyder også, at vi har fortsat brug for flere hænder og hoveder, som har lyst til at yde en indsats for fællesskabet.

Det kan noget! 

Det er ikke kun pligt og afsavn at være frivillig. Samværet med andre under løsning af frivillige jobs og opgaver kan være sjovt og udfordrende. Du kan få nye eller andre oplevelser ud af din indsats. Du lærer andre mennesker at kende og lære sikkert også noget mere om dig selv. Du kan også bringe dine personlige og faglige kompetencer i spil.

Din indsats har som andres betydning for sejlklubbens udvikling og er den lim, som binder klubbens aktiviteter sammen. Din indsats vil med sikkerhed også være til glæde for medlemmer. De vil sætte pris på din indsats og at tingene fungerer. Der er så meget, som enten en time eller to i frivillighedens tegn, kan give dig og andre.

Alle former for jobs og opgaver.

Vi har et katalog af forskellige og varierende opgaver. Nogle opgaver omfatter en times, en dags eller en uges indsats om året. Andre opgaver har en varighed af en, to eller tre timer om ugen i sejlersæsonen.

Sejlerinstruktør til sejlerskole, instruktør til praktisk duelighed, instruktør for børn og unge sejlads og skipper på følgebåd mv. er en kategori af opgaver, hvor du sejler i klubbens både eller din egen og lære andre at sejle. I en anden og lige så vigtig kategori findes opgaver som skribent til hjemmeside og sociale medier, hjælp til at planlægge og gennemføre dagsarrangementer samt klargøre og afrigge klubbåde mv.

Det er nemt at tage det første skridt.

Har du lyst til at yde en frivillig indsats? Vil du høre mere om de forskellige frivillige opgaver uden at forpligtige dig til noget? Hold dig ikke tilbage for at kontakte sejlklubbens formand på mail: jenskofoed@live.dk og hør mere. Du binder dig ikke til noget, medmindre vi i gensidighed enes om et job eller en opgave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.