Sejlerskolen trækker flere til klubben

Sejlerskolen trækker mange til klubben. Om det er Covis-19 situationen eller andet som gør det vides ikke helt bestemt. Vi glæder os imidlertid over, at flere viser interesse for at lære at sejle.

Har du først lært at sejle, kan du altid vende tilbage og genoptage din sejlerinteresse senere, hvis du på tidspunkter i livet ikke har mulighed for at dyrke din interesse. Sejlsport kan dyrkes af alle hele livet. Du kan få fantastiske oplevelser sammen med din familie på en båd og du kan møde sejlervenner, når du sejler rundt. Du kan også dyrke sejlsport som en sportsinteresse og få mange gode oplevelser ud af det. det ene udelukker i øvrigt ikke det andet. mange både kan både benyttes til tur og kapsejlads.

Limfjorden er forbundet med Stillehavet og har du ambitioner og at komme på langfart eller blot dyrke din interesse i fjorden, så starter det uanset dine ambitioner med at du får tillært dig de basale sejlerfærdigheder.

Stemning på havnen

Virksund Sejlklubs sejlerskole starter normalt i maj og slutter i september. Her lærer du de grundlæggende ting på vandet. Det er her du starter, hvis ikke du har sejlet tidligere.

På sejlerskolen sejles hver tirsdag aften, pånær i juli måned. Du kan læse mere om Virksund Sejlklubs Sejlerskole ved at trykke på link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.