Vi støtter Ukraine på enhver tænkelig måde

Som resten af civilsamfundet har også sportens verden indtaget en meget klar afstandtagen til Ruslands forfærdelige invasion af Ukraine – samt Belarus’ medvirken til de russiske handlinger.

Både den Internationale Olympiske Komité, World Sailing, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Sejlunion har formuleret utvetydige budskaber om at afstå fra ethvert idrætsligt samkvem med idrætsfolk og officials fra Rusland og Belarus.

Det indebærer blandt andet udelukkelse af sejlere og officials fra de to lande fra at deltage i stævner og andre arrangementer.

Flere klubber har i den kommende sæson planlagt internationale stævner, hvor der kunne ventes deltagelse af sejlere og officials fra Rusland og Belarus. De pågældende klubber og arrangører er nu forpligtet til følge beslutningen om udelukkelse.

Dansk Sejlunions Appel- og Regeludvalg har udarbejdet en vejledning om, hvordan udelukkelse fra kapsejladsdeltagelse kan gennemføres i praksis ved en formulering i Notice of Race (indbydelsen til stævnet). Vejledningen kan findes her: https://dansksejlunion.dk/kapsejlads/regler-og-vejledning/vejledning-vedroerende-sejlere-fra-rusland-og-belarus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.