Danmark holder vejret manifestation

De seneste uger har der været bragt mange sørgeligt gode TV indslag, artikler og billede rapportager om Limfjordens tilstand. Den triste historie med en fjord uden fisk, mudder i lange baner og iltsvind kender I sikkert alle alt for godt på nærmeste hold.
Søndag d. 29. oktober kl. 12 vil der blive afholdt en fælles manifestation mod iltsvind i hele landet – Danmark holder vejret.
Her møder man op lokal på et aftalt mødested og i et fælles opråb holder vejret i 30 sekunder.  Alle kan deltage i disse arrangementer. Dansk Naturfredningsforening og Dansk Sejlunion støtter op bag manifestationen og de planlagte arrangementer. Læs mere om manifestationen her: https://www.dn.dk/nyheder/vaer-med-nar-danmark-holder-vejret-for-havmiljoet/
Vi kan alle kun have interesse i at få en renere fjord uden iltsvind. Vores bidrag kan være at komme til dette arrangement og møde op på dagen.
På den baggrund opfordrer vi jer til at informere andre om manifestationen.
P.t. er  vi informeret om, at der afholdes fælles opråb på dagen kl. 12 i hhv. Skive, Hjarbæk og Nykøbing Mors.
I opfordres til at tage til en af de tre byer, hvor der indtil videre arrangeres lokal manifestation. Her vil også lokale politikere og medier komme og deltage. Der vil måske blive afholdt en kort tale. Måske vil der blive serveret kaffe. Hvem ved!
Virksund Sejlklub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *