Vand trækker i mig

Man skal følge sine drømme, uanset, hvor uopnåelige de måtte være.

Fra jeg var helt lille, har jeg haft eventyr i blodet. Min mor fortalte mig engang, at da jeg var to år, kørte jeg hjemmefra, på min trehjulede cykel.

Det gik ikke så stærkt, men jeg var vedholdende, selvom grusvejen ikke var det bedste underlag for massive gummihjul. Forskrækkelsen, som ramte min mor, da hun fandt mig ved Elbækken, siddende ved brinken, ca. en kilometer fra hjemmet, satte sig forståeligt nok i hende.

Nu, mange år senere og flere oplevelser rigere, har jeg stadig udlængslen i kroppen. Jeg tænker tilbage, og kan godt se, at jeg har fået flere oplevelser end gennemsnittet. Mange lande har jeg set, meget vand har jeg sejlet i, og, mange bjerge har jeg besteget. 

I mine unge år slugte jeg alle de bøger om eventyrlige rejser, jeg kunne få fat i. Troels Kløvedal, og hans eventyrlige måde at skrive på ramte mig lige i hjertekulen. Jan Eske Bertelsen og Erik Wedersøe var to andre eventyrere, som sejlede ud og langt væk med havet som rejsefælde. Deres fantastiske rejsebeskrivelser gav næring til flere oplevelser.

Vand trækker stadig i mig. Nu, hvor jeg er blevet ældre, kan jeg mærke, at det der med vand, er jeg ikke færdig med.

For tre år siden tog jeg duelighedsbevis. Det var en måde fortsat at holde liv i drømmene på. På kurset var der en af underviserne, som nævnte muligheden, for at komme ud og sejle. Det måtte prøves, så jeg tog til Virksund for at prøve kapsejladserne om onsdagen. Det er da en begyndelse, men muligt uden båd. For husk på, at Limfjordens vand er forbundet med alt det vand, som findes i verdenshavene. Bare tanken, kan give et sus i maven. Samtidig møder man ligesindede, selv om vi er vidt forskellige. Det er kærligheden til sejlerlivet, som binder os sammen. Nå, ja, så gør det jo ikke noget, at det samtidig er helt igennem hyggeligt. Vi ses på havnen i Virksund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *